|
|
Reservedelsgrupper |
Dengang (i 50'erne og 60'erne) da de fleste reservedelsnumre var sammensat af en modelkode og et tal (plus evt. noget mere), kunne man oprindelig af det f�rste ciffer i tallet se hvilken gruppe, reservedelen tilh�rte.
Den type reservedelsnumre er sammensat af et bogstavprefix, der angiver modeltypen, et gruppenummer, der som regel er p� 3 cifre (startende med nummeret p� hovedgruppen), der angiver hvilket organ p� bilen, der er tale om, og som ogs� bruges i reparationsh�ndb�ger m.v., og et nummer p� 1 til 3 cifre, der angiver pr�cis hvilken del af det p�g�ldende organ, der er tale om. Endelig kan det v�re efterfulgt af et bogstav, der bruges til at angive forskellige udgaver/varianter af den samme del, f.eks. h�jre/venstre eller �ndret udf�relse. F.eks. er AZ 313 01 en koblingsskive til en 2CV personbil af den type, der bruges sammen med udrykkerleje i grafit, medens AY 313 01 er en koblingsskive til den type kobling, hvor udrykkerlejet er et kugleleje. AZ 313 01 a er en koblingsskive med 10 riller, der blev brugt f�r april 1966, medens AZ 313 01 c er en type med 18 riller, der blev brugt efter denne dato. Hvis s�danne suffix-bogstaver bruges til at angive forskel p� h�jre/venstre, angiver det f�rste af de to bogstaver i alfabetisk r�kkef�lge som regel venstre.
Gruppebetegnelsen best�r af et ciffer, der angiver hvilken del af bilen (eller gruppe af organer, som det hedder p� fransk) reservedelen tilh�rer, efterfulgt af et eller to bogstaver, der angiver hvilken model reservedelen oprindelig var tilt�nkt. Imidlertid kan en reservedel ogs� sagtens passe p� andre dele af bilen eller p� andre modeller, men f�rste gang en reservedel kom i kataloget, havde den den angivne gruppebetegnelse. Dette er dog ikke helt statisk, da der faktisk er eksempler p� at nogle reservedele har skiftet gruppebetegnelse i l�bet af deres levetid.
Herunder er der oversigter over gruppebetegnelser. Disse har �ndret sig en del i tidens l�b, s� den pr�cise opdeling af reservedelene fremg�r for hver enkelt model af modellens reservedelskatalog. Men i almindelighed ser det ud som anf�rt i nedenst�ende tabel.
Organgruppe | Klassisk inddeling 1948-70 | Nyere inddeling fra 1972 |
---|---|---|
1 | Motor (kun) | Motor, gearkasse, gearskift |
2 | Ydre organer for motoren | Ydre organer for motoren: t�nding, generator, starter, karburator, luftfilter, manifold |
3 | Kraftoverf�rselen (kobling, gearkasse, drivakseler) | Hjul, hjuloph�ng, affjedring, hydraulik, styret�j |
4 | Forbindelsen til jorden (hjuloph�ng, bremser, styret�j) | Bremser, bremser�r, bremse- og koblingspedaler, drivakseler |
5 | El-system | Instrumenter og betjeningsorganer, elsystem |
6 | Sikkerhed, komfort, v�rkt�j | Motoroph�ng, br�ndstofsystem, udst�dning, k�lesystem, klimaanl�g, kofangere |
7 | Chassis, bundramme, (b�rende) karrosseri | Ydre karrosseridele, vinduer, l�se, instrumentbord |
8 | Karrosseridele | Indvendig aptering, v�rkt�j og hjultilbeh�r |
9 | Interiør | Dele, der ikke h�rer til en bestemt gruppe |
10 | Dele, der er specielle for el-biler |
Hvornår der skiftes fra den ene inddeling til den anden er det ikke til at se en helt skarp skæringsdato for, men hovedreglen er at den gamle inddeling kan ses som første ciffer i numrene af typen H 912 6 (her altså gruppe 9), samt som første ciffer i planchenumre på reservedelskataloger og numre på arbejdsoperationer i reparationsmanualer, medens den nye inddeling kan ses i "familie"-angivelser foran de egentlige reservedelsnumre og som kapitlerne i reservedelskataloger fra ca. 1972.
Nogle eksempler: I en vis periode i første halvdel af 1990'erne
brugte Citroën denne type reservedelsetiketter hvor det var
særligt tydeligt med et "Famille"-felt, hvor der nogle gange var
angivet hele familie-betegnelsen i form af gruppenumme samt den to-bogstavs
modelkode, eller andre gange blot gruppenummeret - i dette eksempel 8,
som viser at
vi har at gøre med en interiørdel.
Når modelbetegnelsen mangler, er det ikke fordi delen
nødvendigvis passer på flere modeller - denne her passer
f.eks. kun på Visa. Men
efterhånden i løbet af 1990'erne går man fra den
fulde familiebetegnelse, over blot gruppenummeret (som her) til slet ikke at
skrive det på etiketterne. Det blev imidlertid fortsat brugt i reservedelskataloger mv.
Her er reservedelsgruppen 7 en del af "familiebetegnelsen" 7GX
foran det egentlige
reservedelsnummer
Her er der ikke noget separat gruppenummer, men det behøver vi jo heller
ikke, da denne reservedel er navngivet efter den klassiske metode 1948-70, hvor
det er enkelt at se at denne del hører til en HY i gruppe 2,
Hvis man ser godt efter, kan man se at der er et lille 4-tal mellem stjernerne
foran reservdelsnummeret. Det angiver at det er gruppe 4, hvilket passer med
at dette er en bremsedel, men altså
ikke noget om hvilken model, der er tale om (her CX).
Denne skrue passer på en LN (kan man se af modelkoden RB), og
eftersom der er "familie"-angivelse (9RB) af
den nyere type efter 1972, skal vi bruge den nye inddeling hvor gruppe
9 betyder at den betragtes som en generel type skrue, der hører til
forskellige steder på bilen.
Men en advarsel: På de nyere reservedele er man holdt op med at forsyne
etiketterne med gruppenummer. Denne baklyskontakt til en AX er iflg.
reservedelskataloget
i gruppe 5, men 1-tallet på pakningen angiver at styktallet
i pakningen er 1. "Q" for quantité.
Som altid skal man huske sin kritiske sans. Der kan være en fejl
på spil som f.eks. her hvor
gruppenummeret er "A". Det skulle selvfølgelig være "4".
Her er et eksempel på gruppeinddelingen den gang den startede, med det
første 2CV reservedelskatalog (her fra 1953), hvor der faktisk er ofret
et par sider på at forklare nummersystemet.
Et eksempel på den nyere inddeling - her i en prisliste fra 1987.
Denne inddeling kalder Citroën "Code Magasin" og den tager udgangspunkt
i delenes placering på på lageret - og ligger som sådan i
forlængelse af inddelingen i "Rayons" som er beskrevet i
en anden artikel.
I de år
lige efter 1970 hvor man fik de nye reservedelsnumre af typen 5 000 000
og var i gang med at indføre den nye gruppeinddeling som
kapitler i reservedelskatalogerne, angav man i
kataloger numrene af typen 5 000 000 med et præfix bestående af et
tal og et bogstav. Bogstavet er klart
en modelbetegnelse, men cifret er ikke
de kendte gruppenumre - hverken efter det gamle eller det nye system. Tallet
kan endda også være 0.
Et eksempel på det kan man se i D-model katalog 611 fra 1972,
hvor en hel motor er i gruppe 8. Det giver selvfølgelig ingen mening
i forhold til de gruppeinddelinger, vi ellers kender til.
...og fra samme katalog hvor en hel flok koblingskomponenter er i gruppe 1
medens koblingskorrektøren er i gruppe 9
...og endnu et eksempel fra dette katalog, hvor luftindtaget til
indsprøjtningssystemet er i gruppe 4,
medens spjældakselen er i gruppe 1
Fra Méhari-katalog 632 fra 1974, hvor sprinklerpumpen er i gruppe 2
(og ikke i gruppe 5 som den plejer)
Denne type præfix var også brugt på reservedelsetiketter
i samme periode. Det kan man f.eks. se på dette sidespejl,
som nu om dage er i gruppe 7 (eller gruppe 5 efter det gamle system),
men altså på dette tidspunkt var i gruppe 2.
Gruppenumre efter dette "Code Magasin" systen, har
jeg først set i katalog nr. 601 (H) fra juli 1971,
og herefter i de følgende kataloger op til og med katalog
nr. 648 (D) fra juni 1974. I dette D-modelkatalog man kan se gruppenumre efter
både "Code Magasin" og "Code Groupe" (også kaldet det "nye")
systemerne i en blandet forvirring.
Det ser faktisk ud som der er en gradvis indfasning af det nye system
allerede fra 1972, med gruppenumre fra de to systemer, side om side. Det
tyder på at disse "Code Magasin" gruppenumre kun rigtigt var på
dagsordenen i et årstid eller to!
Det næste katalog i kronologisk
rækkefølge jeg har adgang til, er 2CV-kataloget 659 fra april
1975, hvor man på nær nogle helt få tilfælde er
overgået udelukkende til de nye organgruppenumre.
Forklaringen kan man se i prislisterne 600-H fra 1971-73, der indeholder
denne tabel:
Sammenholder man denne tabel med hvordan man kan se at grupperne er
brugt i praksis, er mit omtrentlige resumé af inddelingen således:
"Code Magasin" 1971-74 - en lidt esoterisk parentes i historien
Hvor de "nye" og "gamle" grupper, beskrevet ovenfor, minder en del om hinanden
og tager udgangspunkt i den samme idé om delenes placering på
bilerne, så var der faktisk en helt anden inddeling i nogle få
år ind imellem de to systemer.
Code Magasin 1971-74 | Typer reservedele i gruppen |
---|---|
0 | Uspecifikke smådele (skruer, møtrikker, skiver etc) |
1 | De fleste ting, mindre modelspecifikke dele (som passer i skuffer eller æsker på lageret) |
2 | Større modelspecifikke dele: motordele, eldele mv |
3 | Måtter, kaleche |
4 | Indsugning, udstødning og brændstofsystem |
5 | Rør og slanger |
6 | Mellemstørrelse pladedele incl. sæder og kabine |
7 | Store pladedele: Ramme, karrosseri, skærme, døre og klapper |
8 | Store dele: Motor og gearkasse komplet og store dele heraf |
9 | Ombytterdele, der sælges mod aflevering af den udslidte del (visse dele til fx. motor, el-system, hydraulik, drivaksler, styretøj) |
Dette giver mindelser om "Rayon"-systemet, der blev brugt i tiden op til denne periode, og som ellers så ud til at blive simplificeret til tre kategorier og måske helt at forsvinde. Men her er det som om organiseringen af lageret bliver synligt igen - for en kort periode.
Et eksempel på ombytterdelene, der havde deres helt egen gruppe 9,
er denne ID 19 relæaksel og dens røde ombytteretiket foldet ud.
Som det kan ses på det lille udsnit fra prislisten, opkrævedes
en pant på 18 FRF (incl. TVA) indtil
den udslidte del var returneret.