|
|
Modellerne før Traction Avant |
Det hele startede i 1919 hvor André Citroën etablerede Europas første samlebånd for biler.
I 1919-1921 produceredes ca. 24.000 eksemplarer af type A (også kaldet
10HP). Her set i
Citroëns "conservatoire" i 1992, hvor det stadig
befandt sig i en parkeringskælder i det centrale Paris.
Med modelår 1922 blev type A
afløst af B2 (stadig 10HP), i starten stadig med 3 gæller i
motorhjælmen, men fra modelår 1923 med 16 gæller som disse
fra La Ferté-Vidame i 2019.
Her B2 i "Normande"-karrosserivarianten - også
fotograferet i "conservatoire" i 1992.
...og her i luksus-versionen B2 Caddy.
Fra modelår 1922 blev programmet suppleret med 5CV (også
kaldet 5HP).
5CV hed i fabrikkens betegnelse type C (for de allerførste
udgaver), ellers C2, og den fik i lighed med B2 fik 16 gæller fra
modelår 1923.
I forhold til type A og B2 er 5CV til at kende på at
chassiset er så kort at der ikke er plads til en bagdør.
Her en 5CV fra 9. ICCCR i Herning august 1992.
En 5CV (her kaldet type C, men hvis den er fra 1923 må det nødvendigvis dreje sig om en C2), der vistnok er den eneste Citroën i
Sommers Automobil Museum. Set i maj 2021.
Med modelår 1924 kom der cabriolet-versioner med tre pladser af
både B2 og C2, som bestod i at passagersådet var rykket bagud,
og på den ledige plads havde man så placeret et mere simpelt
klapsåde. Her er en sådan 5CV model set i La Ferté-Vidame 2019.
Modelår 1925 bragte en teknisk opgradering af 5CV til en ny version,
kaldet C3, med køleventilator og nye større "Confort"-dæk
715 x 115
(som også kom på de øvrige modeller B2 og B10).
1925 var også året som bragte en ny og ikonisk karrosserivariant
af 5CV cabriolet: "Trèfle" eller "kløverblad" fordi de tre
sæder nu var ens og bagsædet nu rykket ind i midten.
Set på udstillingen i
La Ferté-Vidame i 2019.
Produktionen af 5CV ophørte i foråret 1926.
B10 var den første "tout acier" model, hvor karrosseriet var bygget udelukkende i sammensvejset stålplade og ikke som tidligere i asketræ beklædt med stålplade. Den har jeg ikke lige noget billede af.
B12 var kun på modelprogrammet i modelåret 1926. Det gik
(også) stærkt i de år. B12, B14 og B15 kan kendes fra tidligere modeller
på fjedrene, der
stikker lidt længere frem end forhjulene. De to basale karrosserimodeller
var lavet udelukkende i stål - altså uden karrosserielementer i
asketræ som det ellers var vanligt i hele bilindustrien, og den blev derfor
markedsført som "tout acier" eller som det hed på dansk: "Den nye
Stål-Citroën".
Dette er B14 som er kendelig på at den har 8 gæller - set i La Ferté-Vidame i 2019.
Citroën lavede også traktorer i 1920'erne. Denne nuser sag var udstilet i La Ferté-Vidame 2019.
C4 var på programmet 1928-34. Set i La Ferté-Vidame 2019.
På Aalholm Slot var der i mange år en biludstilling
som bl.a. omfattede
denne ikke just nænsomt restaurerede model, der ser ud til at være
baseret på C4.
Her fotograferet i februar 1988.
Denne cabriolet ser ud til at være en C4, genkendelig på den lodrette
køler uden vulst foroven. Nogle af luxus-karrosserierne havde
klapper i stedet for de mange små gæller.
Her set i "conservatoire"-parkeringskælderen i 1992.
Endnu et billede fra "conservatoire" i 1992: To C4 og en Rosalie.
I 1932 introduceredes Rosalie-modellerne 8-10-15.
I 1934 fik Rosalie et faclift,
kaldet NH for Nouvel Habillage, med bl.a. skrå kølergrill som
denne her.
Nogle af nyttebils-varianterne af Rosalie havde smalle
ventilationsgæller som denne her, der ligeledes var at se i
La Ferté-Vidame i 2019.